Fjorddamperens første begyndelse paa Nordmøre

Av Dyre Halse i 1932 

http://www.nordmore.museum.no/bes%C3%B8k-oss/kristiansund/fjorddamperens-f%C3%B8rste-begyndelse-paa-nordm%C3%B8re

Utdrag av Dyre Halses erindringer, Nordmøre museums årbok 2015 

Før midten av 1850-aarene formidledes al samferdsel mellem Kristiansund og dens opland kun ved aapne baate, større eller mindre efter omstendigheterne og godsets beskaffenhet.

I sidste halvdel av dette decennium fandt imidlertid nogen av byens og bygdernes ledende mænd tiden at være inde til at anskaffe den tids nye befordringsmiddel - dampskib.

Disse fremsynte mænd dannet et interessentskap til indkjøp av passende skib og kjøpte omkring 1858 en ældre klinkerbygget hjuldamper i Newcastle. Den var bygget til - og tidligere anvendt som slæpedamper paa Tyne - saaledes ikke særlig skikket til at føre hverken passagerer eller gods i en rute. Men det var jo dampskib - mere eller mindre uavhengig av vind og veir, og det var hovedsaken. Bekvemmeligheterne og andre mangler fik komme i anden række.

Båten fik navnet «Nordmøre» og blev den første damper i rute mellem Kr.sund og dens opland Sundalsfjorden og Surendalsfjorden, vekselvis en tur paa hver fjord om uken.

Det var ikke rare greiene, men folk var nøisomme i sine fordringer paa bekvemmeligheter ombord den gang. For godsets vedkommende erstattedes den totale mangel paa lasterum ved en ca. 20 tons aapen føringsbaat som hængtes med paa slæp. Dermed var alt saare godt.

Jeg mindes min første og eneste reise med dette vidunder fra 1859 da jeg 5 aar gammel fulgte min mor til Surendalen hvor min far var sergeant ved det Hevneske kompani som hadde sin ekserserplads paa Skjeismoen i de dage. Øinene stod stive i beundring av alt det nye jeg saa fra første stund vi kom over rækken. Billedet staar for mine øine endnu efter mere end 70 aars forløp. Der stod maskinist Iversen paa dækket over det aapne maskinrum med en hændel i hver hand og regulerte gangsætning og fulgte sleiderne i deres bevægelser indtil alt var i sving. Jeg hørte fyrbøteren, gamle Schjeldrup brøle op fra maskinrummet hvorfra dampen strømmet op over dækket - formentlig fra cylinderens eller cylindernes avblaasningskraner. Jeg husker jeg holdt mig godt fast i min mors skjørter under dette for almindelige mennesker saa ubegripelige mysterium.

Paa broen - det vil si et par planker med en enkelt jernstang som rækværk tvers over skibet fra hjulkasse til hjulkasse - stod gamle kapt. Møller stor og mæktig og vinket styrbord og bakbord til baadsmanden Jørgen Ohrvik, som stod akterut og holdt trofast i en lang krum rorpinde. Styrmanden Racklew - en gammel skibsfører - gik med værdig mine rundt blandt de 5 - 6 passagerer og solgte biletter. Dette var noget som satte minder for en 5-aars gut.

Skibets fart vet jeg ikke, maaske 5 - 6 knob. Det var god tid for passagerene mellem stoppestederne til at tænke paa nistekurvene. I disse fandtes der ogsaa landsens gode saker som vaffelkaker og andet nylavet godt, bestemt for skibets besætning. Det var jo høitid. Intet var for godt naar det gjaldt saa høie herrer som dampskibsfolk. Jeg syntes nok at kaptein Møller forsynte sig litt for meget av mors vafler - var bange for der intet blev tilbake for mig av saadan delikatesse, men da restauratrisen, madam Wihlberg, trakterte mor med kaffe og mig med aniskringle istedet, var der ingen grund for mig til at være slem.

"Nordmøre" gik i rute til 1861, da den forliste og sank mellem Brøske og Surendalsøren under et forsøk paa at agere isbryter.

Ruten paa fjorden blev nu indstillet et aars tid, indtil man fik leiet en anden baat - ogsaa en gammel Newcastle slæpedamper med navnet "Bjørgvin" fra Bergen til at indta ruten igjen.

"Nordmøre" blev senere tat op og fra dampskib paa fjorden omgjort til seiler paa kysten. Jeg har selv været kok med denne rare skonner paa en Finmarkstur i 1871. Føringsbaaten blev oprigget til skonner og fik navnet "Tilfældet", gjorde en tur til Spanien med klipfisk, og blev senere solgt til Danmark.

"Bjørgvin" gik nu i ruten indtil konsul Nicolay H. Knudtzon i 1863 eller 64 lar bygge en propeldamper ved Akers Mek. Værksted til avløsning. Denne baat gaes navnet "Kristiansund" og førtes av kapt. Marstrand. Dette var en tidsmæssig baat. Den har fyldt sin plads næsten op til vore dage.

I 1876 byggedes en ny damper ved Bergens Mek. Værksted. Den fik navnet "Gangerolf" og sattes umiddelbart efter at den var færdig ind i "Mørejarlens" rute, medens denne damper med kapt. Olaus Kvande som fører blev sat ind i en nyoprettet rute paa Vinjefjorden og Kornstad vekselvis.

D/S. "Kristiansund" vedblev at ta sin del i Sundals og Surendalsruten saalænge kapt. Wærdahl, som var litt sykelig, var fører.

D/S "STATSRAAD RIDDERVOLD" ble satt inn i TRONDHJEMSRUTEN……(Den gikk der fram til 1909.)

Dette skedde, men dermed var Surendalingerne ikke fornøet. Tiden var imidlertid med disse manøvre blit moden til at ta rutefarten paa Nordmøre op til indgaaende behandling i stort fellesmøte, som avholdtes i Kristiansund i aaret 1900 eller maaske i 1901, hvor bygderne var vel representert. Det endelige resultat av dette møte efter behørig diskution, underhandlinger og kommitearbeide, som vanlig under slike omstendigheter, blev et aktieselskap ved navn "Nordmøre Dampskibsselskap" med aktionærer paa bygderne og i Kristiansund, og med en direktion som representerte begge elementer.

Da den nye damper var færdigbygget i Kristiansand, fik den navnet "Nordmøre" og blev sat i rute delvis paa fjorden og til at begynde en tur ukentlig paa Trondhjem - den ene uke som fortsættelse av Surndalsruten, den anden av Sundalsruten. Altsaa Kapt. Chr. Thorsens plan for "GangerRolf" fra 1877.